Hop til hovedindholdet

Idrætscenter Jammerbugt logo

Vandreferie i Jammerbugten på egen hånd

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Torsdag d. 19. maj 2022 kl. 15:00 til søndag d. 22. maj 2022 kl. 14:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 13. maj 2022 kl. 09:00

Sted

Idrætscenter Jammerbugt, Brøndumvej 14, 9690 Fjerritslev Idrætscenter Jammerbugt
Brøndumvej 14
9690 Fjerritslev

Vandreferie i Jammerbugten på egen hånd

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse


PROGRAM FOR VANDREFERIE PÅ EGEN HÅND

Vandreferien starter om eftermiddagen på ankomstdagen og slutter ca. kl. 14:00 på afrejsedagen. Glæd dig til at vandre i alt 60 km – og blive fyldt med smukke minder og en afslappet krop.

Vi har bestræbt os på at gøre dit vandreophold så fuldendt og nemt som muligt. I helpensionen er der morgenmad, som bliver serveret kl. 7:30 til 8:30, ”smør selv” madpakke samt aftensmad kl. 18:30. Bussen henter os hver dag kl. 9:00 og kører os hen til dagens startdestination, med mindre vi starter gåturen fra vandrerhjemmet.

 

Dag 1: Ankomst og kort guidet vandretur

Ankomst om eftermiddagen. Indtjekning mellem kl. 13:00 og kl. 15:30.

Vi starter med en lille tur i Kollerup Plantage kl. 16:00, som er Fjerritslevs nærmeste skov, hvor du får en smagsprøve på den smukke natur, der venter jer. Fra udsigtspunktet Toppen får I fornemmelse af landskabet og den storslåede udsigt mod Bulbjerg i vest og Svinklovene i nordøst. Efter turen er der aftensmad, og dernæst vil der være et informationsmøde om de kommende dages vandreture.

Dagens vandretur er 5 km og sværhedsgraden er let til middel.

 

Dag 2: Vandretur fra Fjerritslev til Fosdalen

Glæd jer til den første vandretur på egen hånd, som kommer til at vise jer Jammerbugtens varierede natur- og dyreliv samt smukke udsigter.

I starter med at få fra vandrehjemmet igennem Kollerup Plantage. Ruten går over Toppen, hvor I får det første blik af havet, samt igennem Svinkløv Plantage og bl.a. helligkilden, Sankt Olav Kilde. I passerer stedet, hvor det kendte Svinkløv Badehotel ligger, og de udendørs scener er optaget til den populære Tv-serie Badehotellet.

Dernæst vandrer I op på Lien igen via Sømærkestien, op på det ca. 50 meter høje svinkløvplateau, der består af kridt. Skrænten er her indhegnet, og I kan opleve græssende dyr i smukke omgivelser, såsom en storslået udsigt over Grønnestrand mod Bulbjerg. Her kan I også opleve Slettestrand, som er et rekreativt område med en varieret natur samt en bred bilfri sandstrand afskærmet af lave klitter.

Når i går Under Lien går ruten via en stejl skrænt op til oversiden af Lien til nye flotte udsigter. Blandt gravhøje findes åbningen op til Nøddedalen, der fortryller med krogede grene, rigkær og fugtige enge. I vandrer til slut igennem top-udflugtsstedet i Jammerbugten, nemlig Fosdalen. Glæd jer til et skønt punktum på dagens vandring på stier med det frodigste planteliv med associationer til regnskov.

Dernæst bliver I hentet og kørt tilbage til idrætscentret med bus.

Dagens vandretur er 21 km og sværhedsgraden er middel til krævende.

 

Dag 3: Vandretur fra Blokhus til Tranum (Krogen)

Efter morgenmaden er I klar til at vandre dagens planlagte rute på egen hånd efter en køretur med bus til Blokhus Klitplantage.

Glæd jer til at opleve et historisk landskab skabt af istidsisen, hvor morænelandets ler og bakkesand senere er blevet dækket af et tykt lag flyvesand. På vej gennem Blokhus Klitplantage går I via Brændevinsstien, hvor beboerne fra Rødhus, Klithuse og Tranum gik, når de skulle til Blokhus efter brændevin. Blokhus var dengang hele egnens handelscentrum.

Rødhus var en velhavende landsby indtil omkring år 1500, hvor sandflugten for alvor satte ind, men blev stoppet sidst i 1800-tallet. Området har store åbne arealer til trivsel for dyrelivet. På ruten er der adgang til stranden over den yderste klitrække for enden af Severinsvej, som har asfaltbelægning. Ruten går lige forbi den Rødhus Kirke, som blev indviet i 1913 og opført for blot kr. 12.767,- inkl. inventar.

Inden I ankommer til Tranum, er der et sort madhus. Det er her, I bliver hentet af bussen kl. 17.00 – kom gerne senest 10 min. forinden.

Efter aftensmaden kan I forkæle den trætte krop med en tur i svømmehallen med sauna på idrætscentret – eller hygge på værelset eller i ét af vores hyggelige fællesrum.

Dagens vandretur er 25 km og sværhedsgraden er middel.

 

Dag 4: Guidet vandretur i John Lennons fodspor

Turens sidste dag går fra Lild Strand mod Vester Thorup Klitplantage. På turen kommer I til at opleve varieret natur, klitheder og det smukke fuglefjeld, Bulbjerg. Vi kommer også forbi gården, hvor John Lennon boede i 3-4 uger i januar 1970. Her får I et indblik i, hvorfor han besøgte området, og hvad det gjorde ved området.

Herefter går vi mod Pansergraven – en 3 meter dyb grav, som skulle beskytte tyskerne mod angreb fra de allierede under 2. Verdenskrig. Dernæst går turen videre til Troldstinget. I middelalderen var et ting et forsamlingssted, hvor beboerne afholdte møder for at drøfte og træffe beslutninger. Her kommer I til at høre sagnet om troldene, der kastede store sten efter hinanden, der den dag i dag ligger der.

Som afslutning på den oplevelsesrige vandreferie spiser vi bål-mad sammen, som bliver tilberedt i skoven. Ca. kl. 13.30 kører bussen os tilbage til vandrerhjemmet.

Dagens vandretur er 9 km og sværhedsgraden er middel.

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Idrætscenter Jammerbugt
Tlf: +45 98211190
info@icjb.dk

Kontaktinformation til arrangør

Idrætscenter Jammerbugt
Tlf: +45 98211190
info@icjb.dk